Sidst opdateret d. 22-04-2010
Crypto

Linux maskotten Tux Psion computere i alle varianter

Anmeldelse: Crypto
Version: 1.14
Licensform: Freeware
Pris: ---
Anmelder: Michael Degn
Anmeldt: 24-09-2001
Producent: Philip Salvisberg
Platform: EPOC
Testet på: 5mx, netpad & S7

Crypto

Kryptering, 1. del

I det store og hele er Epoc maskinerne ganske sikre. Udover kodeord til selve maskinen kan individuelle filer også kodeordsbeskyttes i Word og Sheet programmerne. Det er bare ikke altid nok. Hvad med de helt følsomme data - dem som virkelig skal beskyttes for enhver pris? Her må man ty til tredjeparts programmer. Dem findes der flere af, men her kigger vi på et godt freeware bud.

Crypto er lavet af schweizeren Philip Salvisberg. Som han selv siger "hvor svært kan det være at lave et krypteringsprogram til Epoc?". Nå ja, vi må jo erkende, at det faktisk lykkedes for ham. Hans bevæggrunde var at prøve at skabe et stærkt program med en stærk kryptering, og i den sammenhæng var resultatet ikke væsentligt. Efter at have opnået både formål og resultat, besluttede han at dele det med resten af Epoc verdenen.

Kernen i Crypto er RC4 algoritmen, en 256-bit algoritme som anses for at være meget sikker (efter sigende er den stadig ikke blevet knækket). Man kan også vælge en svagere kryptering i form af en 32-bit 'Hurtig kryptering' eller endda bare 'Kun kodeord'. Men kryptering er ikke alt. Hvis sporene fra den oprindelige fil stadig findes på computeren, nytter det hele ikke rigtigt noget. Med en disk editor får man adgang til dele af FAT systemet, som normalt er utilgængeligt og usynligt, og således kan man se data fra den oprindelige fil, såfremt den ikke er blevet overskrevet endnu.

Crypto kan tage højde for dette. Når den oprindelige fil, f.eks. en database med PIN koder, brugernavne og kodeord m.m. er klar til kryptering, kan Crypto efter krypteringen udradere kildefilen, så der kun bliver den krypterede version tilbage. Dermed kan selv ikke en disk editor finde noget fra den oprindelige fil.

Selve krypteringen sker ganske hurtigt. Det samme med dekrypteringen. I præferencerne kan man indstille hvilken kryptering man ønsker, hvad der skal ske med kildefilen, og om man ønsker en statistik efter henholdsvis kryptering og dekryptering og i givet fald, hvor lang tid den skal vises.

Ligger du og roder rundt med nogle filer, som du måske godt kunne tænke dig, at andre ikke skal kunne snage i, ja så skulle du overveje at prøve Crypto.

 



Kontakt: Jeg kan kontaktes via       GnuPG nøgle

Copyright © Michael Degn, 2002-2017.  Dette værk er licenseret under en Creative Commons Navngivelse-Del på samme vilkår som 2.5 Danmark Licens.
Tilbage til toppen
Tilbage til SymbianOS
Tilbage til forsiden

Valid XHTML 1.0! Valid css

Besøg siden 28.09.2003