Sidst opdateret d. 25-04-2010
Lav egne MP3 filer til din PDA

Linux maskotten Tux Psion computere i alle varianter

Publiceret 16-05-2003

Du har lige i dyre domme købt en ny CD med din favorit kunstner og nu vil du gerne have nogle af numrene på din PDA så du kan nyde den fede musik overalt, men hvordan er det nu lige man gør? - få svaret i denne artikel.

Indrømmet, det nemmeste og hurtigste er selvfølgelig at hente numrene fra en fildelingstjeneste såsom KaZaa eller Grokster, men det er også ligeså ulovligt, så det fraråder jeg på det kraftigste. Desuden ved man aldrig med sikkerhed om man får andet skrammel med ned på PC'en i form af orme og virus. Lad os i stedet gøre det på den lovlige og sikre måde. Så risikerer du heller ikke at få AntiPiratGruppen på halsen, hvilket for flere har vist sig at være et dyrt og kedeligt bekendtskab.

Første betingelse for at kunne gå videre er at din CD ikke er kopisikret - er den det, kan jeg ikke hjælpe dig, da det er ulovligt at bryde en sådan kopisikring. Næste skridt er at få fat i et godt CD-ripper program. Der findes mange af slagsen, både som freeware og shareware. Jeg har valgt 2 freeware programmer:


    MP3 Workshop
    CD-DA X-Tractor

Desværre kan jeg ikke få MP3 Workshop til at rippe CD'er i Windows 2000. Det er noget med at der ikke er indbygget en ASPI manager i Windows 2000, så programmet kan ikke finde mit DVD/CD-ROM drev. De øvrige funktioner fungerer fint, så jeg bruger kun programmet til re-sampling af allerede samplede MP3 filer så de får en passende størrelse til min P800.

Til gengæld fungerer CD-DA X-Tractor fint, men har ikke så mange funktioner. Det er dette program, vi skal kigge nærmere på. Når programmet er installeret og startet op skal det først konfigureres, inden vi kan lave vores MP3 filer. Start med at gå ind i Options, enten via menuen eller ikonet.


Her kan man bl.a. specificere sit CD drev

Det er en god idé at vælge en ny mappe til output, da standard er helt inde i programmappen. Ligeledes skal man selv vælge Lame Encoder DLL til kodning af MP3. Som standard er sat Internal Wav.

Her kan det også være nødvendigt at justere lidt på de forskellige parametre. De ovenstående parametre er dem jeg bruger til MP3 på min PC. Her er filstørrelsen typisk 6-8MB, men det er fuldstændig spild af god plads at køre med denne opløsning på en PDA. Hvis vi i stedet sætter bitrate til 56 eller 64 kbps, svarer det til FM-kvalitet, hvilket er udmærket til PDA brug.

Der er mulighed for at hente lister på Internettet, så man ikke selv skal bøvle med at skrive. Det er ikke noget jeg bruger, men det kan sikkert være praktisk.

Det var opsætningen. Nu kan vi gå i gang med næste trin - at rippe spor fra CD'en. Klik på Refresh CD ikonet.

Så fremkommer en opdateret liste over CD'ens spor. Inden du går videre skal du lige tage stilling til om du vil omdøbe titlerne nu eller senere. Vælg herefter de spor, du ønsker rippet og klik på Rip Tracks ikonet.



Nu er ripningen i fuld gang.
Når man er færdig med proceduren skal man selv omdøbe MP3 filerne medmindre titlerne blev omdøbt inden ripningen.

For god ordens skyld kan vi da lige kigge på MP3 Workshop i det tilfælde at du måske har nogle MP3 filer, som du gerne vil have re-samplet.

Jeg har valgt en håndfuld som skal re-samples fra 256 kbps til 56 kbps og lagres til min P800 mappe.

   

Sådan ser det færdige resultat ud på en P800. I Audio står numrene pænt listet op. Ved siden af kan du se filstørrelserne i Filhåndtering.
Lyden er ganske god på P800's højttalersystem, men det er først når det medfølgende stereohovedsæt bruges, at man for alvor kan nyde musikken.

Hvilken sampling rate der skal bruges er lidt op til en selv, men jeg synes 56-64 kbps er et fornuftigt kompromis mellem fornuftig lyd og filstørrelse.


netpad nedskaleret til 80%

Sådan ser det ud på en Psion. EPlayM er en dedikeret MP3 afspiller til Epoc.

Fremgangsmåden er den samme, hvad enten din PDA kører Pocket PC, PalmOS eller SymbianOS.

Ifølge AntiPiratGruppen 
må du gerne:

   
Kopiere tekst, musik, billeder mv. i digital form til eget brug inden for husstanden
    Kopiere musik på en CD til bilen eller sommerhuset
    Optage radio og TV digitalt til f.eks. tidsforskudt brug
    Kopiere musik over på en opsamlings-CD
    Kopiere musik til din egen PC for at afspille det dér
    Du må kopiere "enkelte eksemplarer"
    Udtrykket "husstand" betyder, at kopierne kun må bruges inden for en fysisk persons privatsfære. Det kan være et bofællesskab - det er ikke venner og bekendte - og f.eks. et kollegium er ikke en husstand

- men du må ikke:

    Kopiere til f.eks. skolekammerater
    Kopiere til arbejds- eller undervisningsbrug
    Får du f.eks. et stykke musik leveret digitalt, må du ikke videresende det
    Kopiere på baggrund af ulovlige eksemplarer af et værk
    Kopiere EDB-programmer, f.eks. styresystemer, styre- og søgeprogrammer i databaser og multimedieværker, tekstbehandlings-programmer og computer- og konsolspil

 

 

Kontakt: Jeg kan kontaktes via       GnuPG nøgle

Copyright © Michael Degn, 2002-2017.  Dette værk er licenseret under en Creative Commons Navngivelse-Del på samme vilkår som 2.5 Danmark Licens.
Tilbage til toppen
Tilbage til SymbianOS
Tilbage til forsiden

Valid XHTML 1.0! Valid css

Besøg siden 28.09.2003