Sidst opdateret d. 25-04-2010
PhoneMan

Linux maskotten Tux Psion computere i alle varianter

Anmeldelse: PhoneMan
Version: 2.88F
Licensform: Shareware
Pris: £15
Anmelder: Michael Degn
Anmeldt: 25-09-2001
Producent: Zenobyte Ltd
Platform: EPOC
Testet på: 5mx, netpad & S7

PhoneMan

Epoc maskinerne med ER5 byder på en fornuftig kommunikationspakke, der både indeholder email, SMS og fax (ikke på Revo & Mako). Email og fax delen har en rimelig høj standard med mange muligheder, hvorimod SMS-delen kun kan klare de absolut mest basale funktioner. Det betyder ikke, at det dermed skal betegnes som noget skrammel, slet ikke. Man bliver bare begrænset i sine muligheder.

Med PhoneMan får man adgang til en række nye muligheder, bl.a.

1) Email SMS
2) ICQ SMS
3) Billede og tekst SMS
4) Gruppe- & Operatør-logo SMS
5) Ringetone SMS

Derover kan der laves gruppe SMS og man kan kryptere sine meddelelser, hvis man ønsker dette. Har man behov for at sende standard SMS til forskellige mennesker eller grupper, kan man definere ligeså mange grupper og skabeloner, som man vil.

Men dette er ikke alt - PhoneMan er meget mere end blot til SMS. Du kan suverænt styre dine telefonbøger fra programmet (SIM-kort og telefonhukommelse) og foretage tilføjelser, sletninger eller rettelser og med et enkelt klik opdatere din mobiltelefon efterfølgende. Med et par tastetryk kan PhoneMan endda ringe op for dig - så kan det vel ikke blive nemmere?

Phoneman understøtter et stadigt større antal mobiltelefoner og giver dig mulighed for at se en masse oplysninger om din mobiltelefon. Du kan også komponere dine egne melodier og overføre dem til mobiltelefonen, eller lave en velkomsthilsen. Derudover kan du enten indstille eller synkronisere mobilens ur med din Epoc computer.

PhoneMan fungerer som et grundprogram, hvor du naturligvis har de ovenfor beskrevne funktioner, men derudover kan det udvides med plug-in moduler, hvilket bl.a. giver adgang til Contacts programmet og databaser m.m.

For mit vedkommende synes jeg det er en dejlig befriende måde at styre og håndtere mine telefonbøger og SMS på.





Kontakt: Jeg kan kontaktes via       GnuPG nøgle

Copyright © Michael Degn, 2002-2022.  Dette værk er licenseret under en Creative Commons Navngivelse-Del på samme vilkår som 2.5 Danmark Licens.
Tilbage til toppen
Tilbage til SymbianOS
Tilbage til forsiden

Valid XHTML 1.0! Valid css

Besøg siden 28.09.2003