Sidst opdateret d. 26-04-2010
RMRSol

Linux maskotten Tux Psion computere i alle varianter

Anmeldelse: RMRSol
Version: 2.30
Licensform: Shareware
Pris: £10
Anmelder: Michael Degn
Anmeldt: 11-11-2001
Producent: RMR Software
Platform: EPOC
Testet på: 5mx & S7

RMRSol

Kortspil, 1. del

En gang i mellem skal der også være tid til lidt fornøjelse mellem arbejdet, og hvad er da mere nærliggende end at bruge sin Epoc computer. Et godt kortspil lader én stresse af og oplade ny energi til at tage fat på arbejdet igen. RMRSol er et klassisk 7-kabale kortspil, hvor det gælder om at stable kortene fra række stablerne i stigende orden i de fire farve stabler, begynden med et Es. Til hjælp for dette har man række stablerne, hvori man kan stable kortene i faldende orden, men flytter man til en ledig række er det altid begyndende med en Konge. Når man ikke har flere muligheder i række stablerne kan man trække kort fra kortstakken.

Programmet giver mulighed for at indstille disse spil præferencer: Spiller initialer, Antal kort der skal trækkes (enten 1 eller 3 fra stakken), Points (Standard, Vegas, Ingen), Spil på tid, Auto færdiggørelse, Auto kortvending og Pen kontrol (træk og slip eller peg og klik).

For at skabe afveksling kan man ligeledes indstille nogle visuelle præferencer: Korttype, Kortbagsider (bestående af tre forskellige udformninger), Valgtype, Kortafstand, Statusvisning og Baggrundstæthed.

Man kan enten lade programmet vælge et vilkårligt spil eller selv vælge mellem de 30.000 spil, der befinder sig i spilgeneratoren. Skulle det blive nødvendigt, kan man fortryde indtil 1000 korttræk.

Som med alle andre RMR Software spil, understøtter RMRSol både lyd og valg mellem pen eller tastatur.

Alt i alt et godt klassisk spil med flot grafik, og som nok aldrig går af mode.

rmrsol



Kontakt: Jeg kan kontaktes via       GnuPG nøgle

Copyright © Michael Degn, 2002-2017.  Dette værk er licenseret under en Creative Commons Navngivelse-Del på samme vilkår som 2.5 Danmark Licens.
Tilbage til toppen
Tilbage til SymbianOS
Tilbage til forsiden

Valid XHTML 1.0! Valid css

Besøg siden 28.09.2003