Sidst opdateret d. 22-04-2010 |
Månen |
Månen
|
Månen er en klode, der går i bane om Jorden og har
en radius på 1738 km. Da den med en sådan
størrelse på forskellig vis påvirker forholdene
på Jorden, bl.a. i form af et ikke uvæsentligt
tidevand, er det rimeligt at betegne Månen som en biplanet. I
dens banebevægelse kan afstanden mellem Jordens og
Månens centre nå op på 406.740 km og ned på
356.410 km; hertil svarer en excentricitet af banen på
0,0549, og middelafstanden er 384.402 km. Bevægelsesretningen
i banen er direkte (dvs. mod urviserne, set nordfra), og tiden for
et synodisk omløb, dvs. i forhold til retningen mod Solen,
er i middel 29,53059 døgn. På samme tid roterer
Månen i forhold til solretningen én gang om sin akse
med konstant vinkelhastighed. |
Da Månens banehastighed, der ligger omkring 3400 km/h,
ikke er konstant, kan der iagttages såkaldt libration i
længde, dvs. en tilsyneladende rokken til siderne, så
man i perioder, skiftevis til de to sider, kan observere lidt af
Månens "bagside".
Månens sideriske omløbstid, dvs. i forhold til
stjernehimlen, er 27,32166 døgn. Månens
bevægelse om Jorden kompliceres ved, at beliggenheden af dens
bane langsomt ændres. Således forskydes banens
perigæum såvel som apogæet på 8,85 år
én gang rundt i banen i samme retning, som Månens
bevægelse foregår, og banens knudepunkter, de to
skæringspunkter med Jordens baneplan, forskydes på
18,61 år én gang rundt i Jordens baneplan fra Ø
mod V; under dette er vinklen mellem dette baneplan, ekliptika, og
Månens baneplan ret konstant, nemlig 5,15º. Da
yderligere Månens rotationsakse hælder lidt, 1,5º
fra baneplanets vertikal, optræder foruden den nævnte
libration i længde også en libration i bredde,
resulterende i, at man fra Jorden af og til har direkte sigt til
lidt af "bagsiden" ved Månens to poler. Til trods for
Månens bundne rotation bevirker librationerne tilsammen, at
indtil 59 % af måneoverfladen kan observeres fra Jorden.
Månens samlede overflade er 38 mill. km² eller 7,5 % af
Jordens, og Månens rumfang er 22 milliarder km³ eller 2
% af Jordens. Månens masse er 73,5 trillioner t eller knap
1/81 af Jordens masse; heraf beregnes Månens gennemsnitlige
massefylde til 3,35 g/cm³, dvs. godt 60 % af Jordens
massefylde. Ved Månens overflade er tyngdeaccelerationen 1,63
m s-2, mens den ved jordoverfladen ligger omkring 9,81 m s-2.
|