|   Forside  |   Download  |   Links  |   Diverse  |   Projekter  |   Linux  |   Windows  |   SymbianOS  |   Nyheder  |

Solen der er en selvlysende kugle af gas, er langt større end nogen af planeterne. Solen har en diameter på 1.392.000 km, og det svarer til at den har en diameter der er 109 gange større end Jordens, og næsten 10 gange større end solsystemets største planet, Jupiter. Solen har en masse på 1,9891*10^30 kg, og det er 330.000 gange mere end Jordens masse. Solen er dog kun en stjerne af middelstørrelse og bruger kun ca. 8 min og 20 sek. om at sende sit lys til Jorden. Den nærmeste stjerne, Proxima Centauri ligger ca. 4,3 lysår væk, og skal tilbagelægge 40 billioner km for at nå Jorden.

De fleste af de stjerner vi kan se med det blotte øje er kæmpestjerner og ligger flere tusinde lysår borte. Hvis en kæmpestjerne som den røde Betelgeuze fra stjernebilledet Orion, blev anbragt på Solens plads, ville den omslutte Jordbanen, og blev Solen udskiftet med den blå Rigel, ville alt liv på Jorden blive svidet til aske. Rigel stråler så stærkt som 40.000 Sole.

Solen blev dannet for ca. 4,7 milliarder år siden i en roterende sky af støv og gas. Denne urtåge antog efterhånden skiveform som følge af rotationen, og skrumpede ind p.g.a. tiltrækningen mellem dens partikler. Størsteparten af stoffet hobedes sammen i de centrale områder, og masserne her blev varmet op af friktionen og de talløse kollisioner mellem partiklerne i det tætpakkede stof. Over 99,87 procent af Solsystemets masse blev herved koncentreret i Solen.

Solens synlige overflade, der betegnes "fotosfæren", er et 300 km tykt gaslag. Det har en temp. på ca. 6000 °C, men Solen er langt varmere nærmere centrum, hvor temp. når op på ca. 15 mill. °C.
Her forløber de kernereaktioner, hvor brintkerner sammensmeltes til heliumkerner (fusionsproces). Ved fusionen omdannes en del af massen til energi, der forplanter sig opefter, men så langsomt, at transporten til overfladen tager ca. 30 mill. år. Over det meste af strækningen springer den som stråling fra atom til atom, men på det sidste stykke vej transporteres den ved såkaldt konvektion, med hede gasmasser, der stiger op mod overfladen. Fra fotosfæren udstråles den som elektromagnetiske svingninger, bl.a. som lys og varme.
Solen omdanner hvert sekund 4 mill. tons brint til helium. Solen består af 75% brint, 23% helium og 2% tungere grundstoffer.

Solens lysstyrke er målt til 3,86*10^26 watt.
Solen har ca. 5,3 milliarder år tilbage af sit liv, i det der hedder hovedseriefasen, hvorefter den indleder kæmpestjernestadiet, et stadie hvor energien leveres af tripel-alfa processen. Når denne proces er overstået vil Solen være omdannet til en hvid dværgstjerne, på størrelse med Jorden, men med en massefylde på mere end en milliard kg pr. m²
Her vil den langsomt afkøles gennem milliarder af år, for til sidst at ende som en død "sort dværg".

Når Solen indleder kæmpestjernestadiet vil den gradvis opsluge de 3 inderste planeter, og dermed også Jorden. Medmindre mennesket indtil da har fundet en anden planet i universet, som er egnet til beboelse, vil alt liv i det kendte univers uddø. Det lyder ikke lovende, men en endnu større fare har vist sig i den nyeste forskning. Et fænomen der kaldes "gammaglimt" forudsiges at opstå i vores Mælkevej inden for nogle få millioner år. Energien i et gammaglimt kan være så stor som den samlede energi fra 10 billiarder (10^16) sole, eller det samlede lys fra 100.000 mælkeveje.

Teorien omkring dannelsen af disse gammaglimt er indtil videre, at det er neutronstjerner og eller sorte huller som kolliderer. Med den viden, vi har i dag, er det de eneste objekter i universet som kan frembringe så voldsomme energier.

Kontakt: Jeg kan kontaktes via       GnuPG nøgle Copyright © Michael Degn, 2002-2022.  Dette værk er licenseret under en Creative Commons Navngivelse-Del på samme vilkår som 2.5 Danmark Licens.

Tilbage til toppen Tilbage til diverse Tilbage til forsiden